Arla udvider aftale med ProMark
05 sep 2018

Med aftale om superbrugerservice og applikationshåndtering overdrager Arla en række ProMark-relaterede opgaver til os.

Arla har været kunde hos ProMark i en årrække og anvender vores terminaler til komme/gå-registrering med integration til SAP i både Danmark, Sverige og England.

Kontrakten er netop genforhandlet og er i den forbindelse udvidet med services som superbrugerservice og applikationshåndtering. Det betyder, at vi fremover vil administrere ProMark og håndtere en række ProMark-relaterede opgaver, som tidligere har været håndteret internt.

Vi ser en stigende interesse for vores tillægsydelser i markedet. Flere og flere virksomheder vælger – som Arla – at komplementere og overdrage de daglige opgaver i relation til ProMark til os. Det reducerer behovet for selv at have kompetencerne i huset, giver besparelser og frigiver tid til at fokusere på andre kerneopgaver i virksomheden.

Torkel Olrik, CEO i ProMark

Kontrakten træder i kraft fra 1. september.