Danske virksomheder er udsat for global konkurrence, og det stiller store krav til produktionseffektivitet.
Der må være konstant fokus på at processerne er agile, smidige og konkurrencedygtige. Opfylder man ikke det – er der andre der gør!
Idealet og den virkelige verden
I den ideelle verden er det lykkedes at etablere et produktionsapparat, der er LEAN og dermed agilt, og vi producerer Just-in-Time og helt optimalt med visuel planlægning. Føres LEAN-tanken ud til det yderste, behøver vi hverken IT- eller ERP-systemer, for i den ideelle LEAN-verden vil der på basis af et triggersystem blive signaleret behov for at igangsætte en given produktion – Visual planning/styring.
Faktum er dog, at vi er rigtig mange der gerne vil i den retning, men endnu ikke er der, og dermed har vi behov for planlægnings- og IT-systemunderstøttelse. Så hvordan kan vi med ERP og anden IT sikre, at vi opnår størst mulig effektivitet og udnyttelse af vores produktionsapparat?
En vital forudsætning for effektiv udnyttelse af produktionsapparatet (både udstyr og medarbejdere) er, at planlægningen sker på et velfunderet grundlag. Her er den aktuelle situation og status i produktionen således en væsentlig parameter for prioriteringen af ordrer og opgaver. Disse aspekter håndteres typisk af ERP-systemet, og her dannes de endelige produktionsplaner.
Men hvordan opfanges viden om den aktuelle status, og hvordan synliggøres planen for de udførende ressourcer?
Fra plan til her-og-nu viden og overblik
Den aktuelle situation og status i produktionen kan medføre at der er behov for at revidere planen. Maskinstop eller reduceret produktionshastighed kan eksempelvis være årsag til ændringer. Jo hurtigere man får den viden, jo bedre. I ganske mange virksomheder finder man først ud af at produktionen ikke forløb som planlagt, når opgaven meldes færdig, eller når en deadline overskrides. Det skyldes at afrapporteringen typisk først sker ved afslutning af jobbet.
Publicering af produktionsplaner sker ofte via udskrifter, opslag på tavler og whiteboards. Sådanne lister og opslag skal absolut ikke nedgøres, ligesom det menneskelige aspekt ved personlig overlevering og inddragelse i planen er en vigtig disciplin.
Men udskrifter og lister har ofte en meget kort validitetsperiode og skal således ajourføres og opdateres med relativt korte intervaller – og hvordan sikrer man at alle medarbejdere til enhver tid er vidende om de aktuelle planer og prioriteter? Hvordan sikrer vi at produktionsapparatet fokuserer på det der er vigtigst her og nu?
ProMark Workforce Management
Den udfordring har vi løst i Workforce Management-systemet ProMark. Helt kort handler det om: “The right resources, at the right time, for the right job”.
ProMark arbejder ud fra en ide om at skabe enkle, smarte og hurtige måder for en virksomhed at tilpasse brugen af ressourcer og skabe effektivitet og produktivitet. Den ide har vi udviklet og forfinet i mere end 30 år, og resultatet er, at vi i dag er en af branchens mest innovative softwarevirksomheder inden for Workforce Management, udtaler CEO Torkel Olrik.
Vi koncentrerer os om at udvikle et system som er enkelt i opsætning og i daglig brug, og som bl.a. tilfører virksomhederne mulighed for at definere arbejdsplaner og sikre opfølgning og udførelse af dem. Dette sker gennem tæt integration af realtids tidsregistreringer af medarbejder data kombinereret med realtids produktionsdata genereret fra eksempelvis SAP.
Produktionsoverblik på storskærm og lige ved hånden
Med ProMark og det skræddersyede interface til fx SAP er det muligt at synliggøre produktionsplanen og status på fx en storskærm.
Medarbejderne i produktionsområderne har således realtidsinformation om status på igangværende jobs, og ved hvad der i øvrigt er planlagt.
Løsningen baserer sig på faktuelle registreringer, som både medregner de medarbejdere der er færdige på en given produktion, men også de medarbejdere som aktuelt er aktive på produktionen.
Produktionsoverblikket er således opdateret i realtid, og nok så vigtigt er der mulighed for at ”løfte flaget” for potentiel forsinkelse – netop fordi displayet forudberegner de aktive produktionsressourcer.
For hvert produktionsområde kan man konfigurere displayet med individuelle triggerværdier, så potentielle eller faktiske forsinkelser fremhæves.
Løsningen er selvfølgelig webbaseret og kan derfor tilgås fra en hvilken som helst enhed med en browser. Produktionslederen kan altså danne sig et overblik via fx en iPad – det kræver blot en internetforbindelse.
Når man modtager en hasteordre, som planlægges og frigives til produktion i SAP, vil denne ordre uden forsinkelse blive synliggjort i det relevante workcenter og dermed for de medarbejdere som skal fokusere på netop den ordre. Store virksomheder som fx Aker Solutions har med anvendelse af produktionsdisplayet på mange af deres lokationer øget fokus på hvad der netop nu er vigtigt – og har derfor kunnet reducere gennemløbstider og produktionsomkostninger.
Opsamling af produktionsdata
Realtidsopdatering af produktionsstatus lader sig selvfølgeliglig kun gøre, hvis man registrerer hver gang en given produktionstilstand indtræffer. Det skal være nemt og lige ved hånden, og derfor er det ofte nødvendigt at kunne registrere via forskellige medier og enheder.
Vi har løst dette ved at facilitere et utal af registreringsmedier og enheder i ProMark, herunder Windows-terminaler. Med ProMark på en pc, laptop eller tablet kan medarbejderne via en konfigurerbar dialog foretage relevante jobregistreringer som dels sendes tilbage til SAP, og dels anvendes til i realtid at opdatere produktionsstatus.
Dialogen med medarbejderen skræddersys i forhold til ordretype (PP, CS, PS, PM), workcenter og andre parametre. Det sikrer at medarbejderen får de relevante oplysninger og ligeledes guides til at registrere de informationer der er behov for i SAP, og vel at mærke korrekt. Eksempelvis vil en partial eller final ”quantity confirmation” der overstiger det forventede, kunne resultere i en dialog om rigtigheden og eventuelt en årsagsforklaring.
Windows-terminalen udmærker sig ved at tilbyde ”Team”-funktionalitet og i tilgift hertil en yderst avanceret offline-kapabilitet. Det betyder at et produktionsteam/-celle udstyret med ProMark på en pc har et meget dedikeret registreringsmedie som i tilfælde af IT-nedbrud stadig vil fungere fuldt ud, og således være med til at sikre at medarbejdere såvel som udstyr kan fortsætte produktionen.
Skræddersyet SAP-interface
Integrationen mellem SAP og ProMark defineres en gang for alle i opsætningsfasen og skal kun tilrettes ved ændringer eller nye ønsker til integrationen.
Helt konkret dækker integrationen mellem SAP og ProMark følgende funktionalitetsområder:
- HR Mini Master
- Løn (Infotype 2010)
- Produktionsmodulerne PP, CS, PS, CO samt MM (Material Management)
I SAP er ALE (Application Link Enabling) en forudsætning for integrationen, og i forhold til produktion skal bl.a. PP-PDC aktiveres.
Med ProMark følger relevante ind- og udgående interface-transaktioner der er prækonfigureret til at matche SAP. De er dog stadig åbne for yderligere konfigurering, hvis der i et specifikt interface er behov for yderligere data og information.
ProMarks SAP-grænseflade kan anvendes med almindelig filudveksling, .NET BAPI-kald eller web-services.