API-integration – den smarteste måde at binde dine softwareløsninger sammen på

Mængden af API’er er eksploderet i de senere år. Hvorfor? Fordi API’er forenkler, hvordan forskellige applikationer kan integreres til næste generations IT-løsninger for at optimere understøttelsen af forretningsprocesser og øge fleksibiliteten. Få et hurtigt overblik over denne nye, moderne integrationsstandard.

Softwareintegration er afgørende, når virksomheder stræber efter optimal understøttelse af deres forretningsprocesser ved hjælp af IT. Mange mener, at nystartede virksomheder har en fordel, fordi de ikke er belastet af ældre IT-løsninger, hvilket gør dem mere agile. Men veletablerede virksomheder kan sagtens drage fordel af deres eksisterende IT-landskab, hvis de tilføjer innovative IT-løsninger til det. API’er* er svaret på dette.

API’er giver to softwareapplikationer mulighed for at kommunikere via forespørgsler og svar på en foruddefineret måde. API’er udvikles kontinuerligt, og især de store cloudprodukter fra leverandører som SAP, Microsoft, Salesforce, Amazon og Google er rollemodeller for, hvordan organisationer kan designe deres API-drevne løsninger.

De dominerende systemplatforme som SAP og Microsoft Dynamics er stærkt afhængige af deres økosystem af uafhængige softwareleverandører (ISV’er) for at udvide funktionaliteten til virksomheder via agile, næste generations best-of-breed-løsninger. Alt forbundet via API’er.

ProMark er et eksempel på en ISV med en best-of-breed Workforce Management-løsning, der håndterer kompleksiteterne inden for tidsregistrering, fraværshåndtering, vagt- og bemandingsplanlægning og job-/aktivitetsregistrering.

Det har fået mængden af API’er til at eksplodere og resulteret i et markant øget fokus på, hvordan udviklere og virksomhedernes infrastrukturer kan håndtere det stadigt stigende antal API’er.

To drivkræfter er vigtige at fremhæve:

#1 Standardiserede, letvægts web-API’er er helt grundlæggende, når der skal vælges softwareløsninger

Når virksomheder skal vælge og designe deres fremtidige, integrerede softwareløsninger, skal de sikre, at deres IT-systemer lever op til standardiserede og letvægts API-tilgange.

Da mange integrationer sker på tværs af internettet, er såkaldte RESTful API’er, der udveksler JSON-data* nu standard, når nye, integrerede forretningsløsninger designes. JSON er et letlæseligt dataformat, og RESTful API’erne anvender en ensartet metode – Open Data Protocol (OData) – til at forespørge og reagere på data.

I 2007 satte Microsoft sig for at standardisere, hvordan RESTful API’er kunne “konsumeres”, og skabte dermed grundlaget for OData. Denne protokol definerer, hvordan udviklere kan interagere med API’erne, fx ved forespørgsler og ændring af data. OData er derfor blevet best practice inden for forretningssystemer, som vil standardisere deres API-drevne løsninger.

Med denne standard kan virksomheder dermed fokusere på at designe deres løsninger og gøre dem indbyrdes kompatible i stedet for at bruge tid på at lære nye API’er og bekymre sig om de mange tilgange. Derfor er standardiserede, letvægts web-API’er ganske enkelt grundlæggende for at kunne være med!

#2 API’er er afgørende for at best-of-breed-platforme kan være agile

Virksomheder har i mange år været konfronteret med en konflikt i løsningsarkitekturen:

Best-of-suite platformeBest-of-breed platforme
Tilbyder en standardiseret løsning udvidet med kundespecifik programmering som arkitektur, for at dække alle virksomhedens behovTilbyder en specialiseret løsning, der er afhængig af API-integrationer for at holde hvert forretningssystem fri for kundespecifik programmering

Den største udfordring for best-of-suite-platformene er evnen til at forblive agile i forbindelse med systemopgraderinger, hvor kundespecifik programmering er et voksende problem. Jo flere forretningsregler og logik, der programmeres specifikt, jo mere komplekst og dyrt bliver det at opgradere.

De store systemleverandører forsøger at løse dette ved at tilbyde appbutikker (som fx Microsoft AppSource), der indeholder certificerede best-of-breed-løsninger. Det giver virksomheder mulighed for at få deres specifikke forretningsløsninger på en fleksibel måde – uden at gå på kompromis med løfterne om løbende opgraderinger i den nye verden af cloudløsninger.

IT-systemer skal være API-drevne – ellers forsvinder de

Der er ingen tvivl om, at innovations- og integrationsindsatserne i både nystartede og etablerede virksomheder i stigende grad afhænger af API’er og deres evne til at passe ind i fælles standarder for at muliggøre hurtig implementering, skalerbarhed, ydeevne, stabilitet og sikkerhedsaspekter.

Efterhånden som leverandører af IT-systemer moderniserer deres løsninger, skal de ikke bare levere ny funktionalitet. De skal også løbende tilbyde moderne API-muligheder, så virksomheder kan designe deres næste generations IT-løsninger på tværs af internettet og interne systemlandskaber.

ProMark lever fuldt ud op til disse løfter for at forblive en relevant løsning, der imødekommer komplekse krav til Workforce Management i en foranderlig verden.

Med sit brede udvalg af standardiserede API-muligheder passer ProMark perfekt ind i kundernes API-strategier og tilbyder konfigurationsmuligheder i stedet for dyr, kundespecifik udvikling. Certificerede integrationer sikrer, at ProMark er en pålidelig udvidelsesmulighed, der tilfører værdi til de eksisterende IT-landskaber i mange virksomheder – med en attraktiv totalomkostning. Og vi fokuserer hele tiden på at tilbyde flere moderne integrationsmuligheder for at forbedre fleksibiliteten og smidigheden – og bidrager dermed til at øge mængden af API’er.


Ordforklaringer

* API = Application Programming Interface: An integration method enabling different applications to exchange data

** REST = Representational State Transfer. Web-API’er, der overholder REST-arkitekturbegrænsningerne, kaldes RESTful API

*** JSON = JavaScript Object Notation