Med ProMark har Sydbank fået et fleksibelt og fremtidssikret system til styring af deres overenskomster
Den 8. august 2015 indgik Sydbank, en af Danmarks største banker, en aftale om implementering af komme/gå- og fraværsregistrering på webportalen, inklusive fraværs-KPI, fremmødeanalyse og sygedagpengerefusion samt automatiske adviseringer. Derudover skal ProMark integreres til Bluegardens lønsystem Maxiløn, til NemRefusion og til Microsoft Outlook.
Løsningen omfatter op til 2.200 registranter på alle bankens lokationer i Danmark.
Med aftalen med Sydbank har vi for alvor fået hul på den finansielle sektor og manifesteret vores position som leverandør af Workforce Management-løsninger til dette segment. Vores portefølje tæller nu en række kunder på FA-overenskomst herunder Gjensidige Forsikring, SDC og Industriens Pension.
Torkel Olrik, CEO, ProMark
Projektet startede op i september 2015 med et grundigt projektplanlægningsforløb, og Sydbank gik i drift med løsningen i Danmark den 1. februar 2016.
Med ProMark har vi fået det fleksible og fremtidssikrede system til styring af vores overenskomster, som vi havde brug for. Den organisatoriske implementering og udrulning til over 2.000 kollegaer har også levet fuld ud op til vores forventninger.
Poul Mai, HR-direktør, Sydbank
Om Sydbank
Sydbank er en af Danmarks største banker med 2.000 medarbejdere og ca. 60 filialer fordelt over hele landet. Desuden har banken filialer i Flensborg, Kiel og Hamborg. Hovedsædet ligger i Aabenraa. Sydbank er en fullservice-bank, der dækker stort set alle økonomiske behov for både private og erhvervsvirksomheder. Sydbank har særlig ekspertise på områder som investering, pension, bolig, finansiering, betalingsformidling, elektroniske værktøjer og meget andet.