MedCom moderniserer deres ProMark-løsning
02 nov 2017

Moderniseringen betyder, at ProMark igen understøtter MedComs interne processer.

MedCom har indgået aftale om en modernisering af deres ProMark-løsning. Løsningen blev oprindeligt implementeret for ca. 20 år siden, men er nu så forældet på grund af manglede opgradering, at den ikke længere kan understøtte MedComs interne processer.

Aftalen omfatter:

  • Tids- og fraværsregistrering i forhold til gældende ansættelsesvilkår
  • Projektregistrering til dokumentation af tidsforbrug på forskellige projekter
  • Registrering via mobilapp og Windows-terminal
  • Webportal til ledelsesoverblik og godkendelser
  • Rapportering

Opgraderingsprojektet bliver gennemført i løbet af november.


Om Medcom
MedCom blev stiftet i 1994 og er en non-profit organisation, der er ejet og finansieret af Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL. MedCom er bindeleddet i det samarbejdende sundhedsvæsen ved at udvikle og udbrede tværsektorielle digitale kommunikationsløsninger. MedCom er med andre ord den digitale rygrad i samarbejdet mellem sygehus, kommuner og praktiserende læger.