ProMark skal understøtte tidsregistreringen for 90 nye medarbejdere på en yderligere overenskomst.
DEAS har været vores kunde siden 2012. Aftalen omfatter 700 administrative medarbejdere og viceværter, som registrerer tid og fravær via vores webportal eller terminaler. ProMark har desuden integration til lønsystemet og håndterer fraværsanalyser. Derudover har DEAS for nylig taget vores nye mobilløsning i brug for at lette den daglige projektregistrering.
I august overtog DEAS Nordea Ejendomme og fik i den forbindelse 90 nye medarbejdere, som er omfattet af overenskomsten for den finansielle sektor i Danmark. Der var derfor både behov for at udvide løsningen med flere registranter og for at konfigurere ProMark til at understøtte tidsregistreringen for de nye medarbejdere.
Projektet forventes at gå i drift i midten af oktober.
Om
DEAS er Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskab med aktiviteter i hele landet. DEAS forvalter en ejendomsportefølje på cirka 2.000 erhvervs- og boligejendomme, som hovedsagelig ejes af institutionelle investorer, private investorer samt ejer- og andelsboligforeninger.