ProMark har på bare få år udviklet sig fra at være en traditionel on-premise-løsning til at blive en moderne cloudløsning med en række tilhørende services. Læs mere om rejsen og få argumenterne for, hvorfor I skal rejse med.
IT-branchen gennemgår i disse år en transformation, hvor traditionelle on-premise-løsninger bliver erstattet af nye, moderne cloudløsninger. Cloud computing forandrer den måde, virksomheder administrerer deres IT på, og tilbyder en helt anden fleksibilitet i forhold til ny funktionalitet, integration, skalerbarhed, sikkerhed og økonomi.
Systemudbydere som SAP og Microsoft startede på denne moderniseringsrejse for længe siden og tilbyder i dag en række cloudbaserede HR- og ERP-systemer – samtidig med, at de er begyndt at udfase nogle af deres ældre, on-premise-løsninger. Det betyder, at mange virksomheder i de kommende år skal overveje, om eller hvornår de vil følge med op i skyen – og i så fald hvordan.
For at forblive en attraktiv Workforce Management-løsning for de virksomheder, der vælger de nye cloudløsninger, er ProMark udviklet til at kunne indgå som en naturlig del af disse via standardintegrationer.
Vi tilbyder desuden en række tilhørende services, som betyder, at vi i dag kan levere ProMark som Solution as a Service.
Hvad er ProMark solution as a service?
Med ProMark Solution as a Service har vi samlet hele ProMark-universet i en komplet løsning, som gør det nemt for virksomheder at tage hul på moderniseringsrejsen.
ProMark Solution as a Service omfatter:
- Stabile driftsplatforme i skyen
- Software as a Service-pakkeløsninger
- Service, der letter den daglige drift
Stabile driftsplatforme i skyen
For at sikre at ProMark er et godt match til kundernes IT-landskab, uanset hvor de er på deres cloudrejse, tilbyder vi flere forskellige driftsplatforme:
Som udgangspunkt driftes ProMark på Microsoft Azure-platformen. Her deler virksomheder en standardiseret infrastruktur og ProMark-installation – og dermed omkostninger – med andre virksomheder, som hver især har deres egen database. Denne platform er meget skalerbar og elastisk i forhold til kundernes behov fx i forbindelse med peakperioder på dagen, hvis mange medarbejdere registrerer mødt og gået inden for et kort tidsrum. Vedligehold og opgradering af løsningen sker i form af systemopdateringer, der installeres periodisk (præcis som med Office 365-opdateringer) og varsles på forhånd.
Virksomheden kan også vælge en cloudplatform, hvor ProMark-installationen driftes på en dedikeret, ekstern server uden om kundens egen IT-afdeling, og opgraderinger aftales efter behov. Det betyder, at virksomheden kan tilpasse cloudmiljøet, så det opfylder specifikke krav, og løsningen kan skaleres inden for de rammer, virksomheden har valgt. Alle omkostninger relateret til hardware og software afholdes af den enkelte virksomhed.
Med en cloudløsning undgår virksomheden selv at skulle købe, installere og vedligeholde en lokal server til at afvikle deres ProMark-løsning på. Derudover skal de heller ikke bekymre sig om overvågning, back-up og sikkerhed og behøver ikke dedikere egne IT-ressourcer til dette formål.
Den optimale løsning afhænger af den enkelte virksomheds situation og krav til kapacitet, fleksibilitet, sikkerhedsniveau og omfanget af kontrol med deres IT-systemer samt behov for at kunne tilgå løsningen via internettet
De typiske barrierer hos kunderne i forhold til at vælge en cloudløsning handler om det at skulle afgive kontrol med deres ProMark-løsning og sikkerhedsaspektet, siger Morten Janum, CTO. Vores cloudløsninger er tilgængelige på Microsoft Azure-platformen, der opretholder en lang række globale og lokale compliance certificeringer som fx diverse ISO-standarder og GDPR. Det betyder, at virksomheder ikke selv behøver at vedligeholde sikkerheden, men trygt kan overlade ansvaret til IT-folk, der ikke laver andet end at sikre, at ProMark-løsninger på Azure-platformen driftes stabilt og er compliant til enhver tid.
Foretrækker virksomheden selv at tage ansvar for at sikre stabil drift og for at følge med i systemopdateringer, sikkerhedsaspekter med mere, kan ProMark også installeres on-premise på en dedikeret server i kunden eget IT-miljø.
Software as a service-løsning på månedsabonnement
ProMark-softwaren indeholder avanceret – og konfigurerbar – Workforce Management-funktionalitet, som opfylder større virksomheders behov for at automatisere håndteringen af tid, fravær, vagt- og bemandingsplanlægning samt job-/projektregistrering.
Vi udvikler kontinuerligt ny funktionalitet – baseret på værdifulde input fra eksisterende brugere – som supplerer funktionaliteten og beriger data i andre forretningssystemer. Det skaber øget værdi hos kunderne.
ProMark tilbydes i forskellige Software as a Service (SaaS)-pakkeløsninger, så virksomheder kan vælge den pakke, der bedst matcher deres behov for funktionalitet – med mulighed for at skifte til en anden pakke, hvis behovene ændrer sig.
Pakkeløsningerne tilbydes på månedsabonnement, hvor virksomheden betaler en pris per medarbejder/bruger baseret på den valgte pakke og antallet af medarbejdere, der skal anvende løsningen. Den månedlige pris dækker også løbende vedligehold.
De primære fordele ved SaaS-tilgangen er, at den er mere fleksibel og omkostningseffektiv. Fleksibel fordi løsningen er skalerbar og nemt kan justeres op eller ned i forhold til virksomhedens konkrete behov – både i forhold til antal medarbejdere og funktionalitet. Den abonnementsbaserede prissætning betyder desuden, at SaaS-løsningen kan betragtes som en driftsomkostning, hvilket kan gøre det nemmere for virksomheder at komme i gang.
ProMark kan i særlige tilfælde leveres som en traditionel softwarelicens, der giver varig brugsret til løsningen. Denne model medfører en initial investering som beregnes ud fra, hvor mange brugere der skal anvende de enkelte moduler samt årlige omkostninger til en vedligeholdsaftale.
Services, der frigør tid til andre opgaver
Mange virksomheder er typisk afhængige af få nøglepersoner i IT- og HR-afdelingerne, som kan varetage den løbende drift, opsætning og vedligeholdelse af ProMark. Det betyder ikke kun, at virksomheden er meget sårbar, men også at medarbejderne løbende skal holde deres viden om ProMark opdateret.
Derfor tilbyder vi at være HR- og IT-afdelingens forlængede arm.
Lad os være jeres ProMark-superbruger
Med Superbrugerservice overtager vi rollen som virksomhedens superbruger i ProMark og sørger for at vedligeholde stamdata, profiler og konti på medarbejderne og løbende justere den eksisterende ProMark-opsætning, herunder håndtering af brugeradgange. Vi kan også styre lønforberedelsen, så datagrundlaget til løn overføres til lønsystemet på de aftalte tidspunkter.
Vi bidrager med den nødvendige viden og kompetencer til at få det optimale ud af kundernes løsning og understøtte deres processer bedst muligt. Det giver mindre sårbarhed i perioder med fravær og mere tid til at støtte op om andre opgaver og processer i virksomheden.
Cyclife har valgt at køre ProMark som en Software as a Service-tjeneste i en Private Cloud sammen med Superbrugerservice for at opnå stabil drift af vores ProMark-løsning. ProMark leverer support på håndtering af al administration i systemet og skaber grundlaget for lønprocessen. Det giver os forudsigelige udgifter og mere tid til at fokusere på værdiskabende arbejdsopgaver i virksomheden.
– Urban Lind, IT-chef, Cyclife Sweden AB
Hardware – eje eller leje?
ProMark indsamler data via en række forskellige brugerflader, hvoraf de fleste er enheder, som virksomhedens medarbejdere allerede anvender i deres daglige arbejde, fx webportal og mobiltelefon.
Data kan også indsamles via fysiske terminaler. For at lette vores kunders moderniseringsrejse tilbyder vi Hardwareservice. Med en Hardwareservice-aftale, som dækker leje, drift, overvågning og reparation af terminaler og læsere til ProMark, kan kunderne overlade ansvaret til os. I takt med at terminalerne har behov for reparation eller står af, sørger vi for, at de enten bliver repareret eller udskiftet med en ny terminal.
Med en Hardwareservice-aftale undgår virksomheden både at skulle investere i nye terminaler og uforudsete omkostninger til reparation. Samtidig kan de overlade den daglige overvågning og drift til os og dermed slippe for besværet med selv at overvåge og holde terminalerne kørende.
Foretrækker virksomheden at eje terminalerne, er det selvfølgelig også muligt. Kunden har dermed selv ansvaret for den daglige overvågning og drift af sine terminaler og udstyr.
Hvorfor vælge solution as a service?
Researchfirmaet Gartner anbefaler i 2020-versionen af deres Market Guide for Workforce Management Applications, at virksomheder laver en plan for at migrere on-premise Workforce Management-applikationer til cloudløsninger inden for de næste 1-2 år for at få adgang til den nyeste funktionalitet.
Derudover er der en række andre gode argumenter for at migrere:
- I får en komplet løsning, der forenkler opgraderingen af jeres øvrige forretningssystemer (som fx SAP og Microsoft)
- I overlader ansvaret til os og kan dermed frigøre ressourcer til at løse andre opgaver i virksomheden, der skaber større værdi
- I reducerer behovet for at have specifikke kompetencer in-house, som kan være svære at skaffe
- I opnår højere driftsstabilitet ved at få ProMark over i et IT-miljø, der er designet specifikt til at køre ProMark og ved at overlade den daglige drift til IT-ressourcer med indgående kendskab til løsningen
- I opnår større forudsigelighed i IT-budgettet og undgår uforudsete udgifter, hvis udstyr skal repareres eller erstattes
- I har kun en leverandør, som varetager hele jeres installation og har den nyeste viden og nødvendige ekspertise i løsningen
Ved at køre alle kunder på en standardiseret løsning har ProMark kunnet tage rejsen ind i de nye cloudbaserede IT-landskaber. Med et bredt spektrum af funktionalitet, services og integrationsmuligheder er ProMark en fremtidssikret løsning med lave totalomkostninger og dermed et attraktivt og trygt valg sammenlignet med globale Workforce Management-løsninger.
Er I klar til at tage med på rejsen?