Stress på dagsordenen: ESG-rapportering og tidsregistrering som redskaber mod milliardtab

Stress koster danske virksomheder 16,4 milliarder kroner – hvert år! Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. I takt med den stigende opmærksomhed omkring virksomheders bæredygtighed og medarbejdernes trivsel er det afgørende at implementere strategier, der adresserer både ESG-mål (Environmental, Social, Governance) og stressreduktion på arbejdspladsen.

Øget gennemsigtighed i medarbejdernes faktiske daglige arbejdstid kan give virksomheder den nødvendige indsigt til at kunne arbejde mere målrettet med medarbejdertrivsel for at mindske stress. Og den indsigt kan blive en realitet fra den 1. juli 2024, hvor et nyt lovforslag om tidsregistrering træder i kraft. Noget som også kan have en positiv effekt på virksomheders ESG-score.

Stress på arbejdspladsen – en økonomisk byrde og ledelsesudfordring

Undersøgelsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at stress hvert år er en stor økonomisk byrde for danske arbejdspladser. Omkostningen inkluderer ikke kun tabte arbejdstimer i form af løn til sygemeldte medarbejdere, men også tabt produktion fordi medarbejdere forlader virksomheden.

Ifølge eksperter er der en direkte sammenhæng mellem stressniveauer og dårligt lederskab. Reduktion af stress kræver derfor ikke kun opmærksomhed på arbejdsmiljøet, men også en investering i dygtige ledere. Det handler om at spotte medarbejdere, der ikke trives, så virksomheden kan fange problemerne i opløbet.

Sådan fordeler de 16,4 milliarder sig

  • 10,4 milliarder kroner ved sygefravær, det vil sige løn til sygemeldte medarbejdere. Her medregnes dog ikke refusion fra staten.
  • 4,8 milliarder kroner tabt produktion ved medarbejdere, der forlader virksomheden.
  • 1,2 milliarder kroner øvrig tabt produktion, for eksempel ved medarbejdere der tager orlov.

Kilde: TV2 nyheder

ESG-rapportering som en trivselsstrategi

Samtidig står store og børsnoterede virksomheder fra 2024 over for øgede krav til rapportering på bæredygtighed med indførelsen af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Fokus på det sociale element (S) i ESG kan være afgørende for at styrke medarbejdertrivsel og mindske stress.

Ved at kombinere data om sygefravær, medarbejderomsætning og -tilfredshed med oplysninger om medarbejdernes faktiske arbejdstid kan virksomheder få værdifuld viden til at sætte ind på arbejdsmiljø og arbejdspres. Ikke kun for at passe på medarbejderne, men også for at imødekomme lovgivningskrav og tilfredsstille investorer, leverandører og andre interessenter, der i stigende grad vurderer virksomheders præstationer ud fra bæredygtighedsperspektiver.

Registrering af arbejdstid som en moderne løsning?

Det nye lovforslag om tidsregistrering, der er fremsat på baggrund af en EU-dom fra 2019, vil forpligte alle arbejdsgivere til at implementere et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system til registrering af den faktiske daglige arbejdstid for hver enkel medarbejder fra den 1. juli 2024.

Selv om bekymringer om mangel på tillid, tab af fleksibilitet og den administrative byrde har præget reaktionerne på lovforslaget, ser mange virksomheder allerede værdien i at investere i moderne tidsregistreringssystemer.

Systemer som disse bidrager ikke kun til at skabe løntransparens og hjælpe til at overholde gældende arbejdsmarkedsregler, som fx overenskomster og bestemmelser for maksimal ugentlig arbejdstid (48-timers reglen) samt daglig og ugentlig hviletid (11-timers reglen og mindst 1 ugentligt fridøgn). De gør det også muligt at optimere fraværsprocesser og understøtte bedre opfølgning samt sikre bedre projekt-/produktionsstyring. Det sikrer ikke bare compliance, men har også en positiv effekt på medarbejderengagementet og produktiviteten i virksomheden.

Formålet med det nye lovforslag

Formålet med lovforslaget er at sikre overholdelse af arbejdstidsbestemmelserne i EU’s arbejdstidsdirektiv:

  • Retten til en maksimal arbejdsuge på 48 timer (gennemsnit over en 4 måneders periode)
  • Retten til fastsatte hvileperioder (daglig hviletid: 11-timers reglen)
  • Retten til mindst ét ugentlig fridøgn

En holistisk tilgang til det optimale arbejdsliv

For virksomheder, der ønsker at styrke deres bæredygtighedsprofil og samtidig skabe et sundt arbejdsmiljø, er det afgørende at integrere ESG-rapportering, stressforebyggelse og moderne tidsregistrering.

En holistisk tilgang til trivsel og bæredygtighed er ikke kun godt for medarbejderne, men kan også bidrage til at styrke virksomhedens omdømme og langsigtede succes. Implementeringen af disse tiltag bør derfor ses som en investering i både menneskelige ressourcer og virksomhedens fremtid.

Har I råd til at lade være?