Fra den 1. juli 2024 skal alle danske arbejdsgivere kunne dokumentere medarbejdernes arbejdstid gennem tidsregistrering. Er I klar til det?
Den 23. januar vedtog Folketinget en ny lov om tidsregistrering, som påvirker alle virksomheder i Danmark om bare få måneder.
Loven forpligter blandt andet alle arbejdsgivere til at:
- Indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system til arbejdstidsregistrering
- Dokumentere den daglige arbejdstid for hver enkelt ansat. Også de funktionæransatte!
- Give de ansatte adgang til deres registrerede arbejdstidsoplysninger
- Opbevare data i 5 år
Formålet med den nye lov
Loven bygger på en EU-dom fra 2019, som Danmark som medlemsland er forpligtet til at efterkomme.
Formålet med loven er at sikre, at EU’s arbejdstidsdirektiv overholdes for at beskytte arbejdstagers rettigheder. Direktivet:
- sætter et loft over arbejdstiden til 48 timer om ugen (i gennemsnit over en 4-måneders periode)
- sikrer en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer dagligt (11-timers reglen)
- giver ret til mindst ét ugentligt fridøgn
Ved at indføre et tidsregistreringssystem ønsker man at skabe gennemsigtighed, så virksomheder kan sikre overholdelse af disse regler.
Du kan læse den fulde lovtekst på Folketingets hjemmeside
Forbered jer til de nye ændringer
Den nye lov stiller krav om, at stort set alle medarbejdere registrerer deres arbejdstid og vil derfor betyde, at I som virksomhed skal tilpasse både systemer og nuværende arbejdsprocesser. Og med den forholdsvis korte tidshorisont er det vigtigt at komme i gang for at sikre, at I bliver klar til den 1. juli 2024.
Vi anbefaler derfor, at I allerede nu begynder at planlægge overgangen:
- Skab overblik over jeres nuværende processer for tidsregistrering for at identificere behovet for opdateringer/ændringer
- Beslut hvilken metode I vil bruge til at håndtere opgaven for at opfylde de nye lovkrav. I har som arbejdsgiver en høj grad af metodefrihed, så længe kravene om adgang og opbevaring er opfyldt
- Genbesøg kontrakter og firmapolitikker, så de afspejler ændringerne i lovgivningen. Definer fx: Hvad er arbejdstid? Hvordan med transporttid og rådighedsvagter? Hvor tit skal medarbejderne registrere? Skal der laves aftaler med selvplanlæggere?
- Gennemgå de øvrige lovkrav (herunder adgang til data og opbevaring) for at sikre, at I er fuld compliant med lovgivningen
- Kommunikér tidsplanen for implementering og vigtigheden af at registrere til alle berørte medarbejdere
- Forbered evt. instruktion/træning til medarbejdere, så alle ved, hvordan de skal anvende det nye system
Webinarserie om den nye lov
Vi holder i februar og marts en række webinarer sammen med eksterne eksperter. Her kan du blandt høre, hvad de nye regler betyder for din virksomhed, hvordan I får medarbejderne med på ændringerne, og hvordan tidsregistrering også kan være en fordel for virksomheden.
Læs mere om webinarerne og tilmeld dig her.
Se eller gense optagelserne her:
Bliv compliant med ProMark
ProMark kan hjælpe din virksomhed med at overholde kravene til tidsregistrering. Vores løsning tilbyder en objektiv, pålidelig og effektiv måde at registrere og dokumentere medarbejdernes faktiske arbejdstid på, samtidig med at den opfylder alle kravene i lovgivningen om dataopbevaring og -sikkerhed.
Vores intuitive mobilapp eller webportal gør det nemt for både arbejdsgivere og medarbejdere at tilpasse sig de nye regler med funktioner til registrering af afvigelser til normtid og fravær samt notifikationer og rapportering. Og I kan nemt skalere op eller ned i takt med at jeres behov ændres.
Trivsel og work/life-balance i fokus
Men et nøjagtigt billede af medarbejdernes reelle arbejdstid får I mulighed for at arbejde mere målrettet med trivsel for at mindske stress. Det betyder, at I:
- I kan passe bedre på medarbejderne og sikre, at de ikke arbejder alt for meget (god work/life balance)
- I kan holde øje med, om der er teams, der i alt for lang tid har for mange opgaver, som de ikke kan nå (og dermed har for mange timer)
- Medarbejderne får et værdifuldt værktøj til at have en konkret dialog med deres leder om sammenhængen mellem opgaver og arbejdstid
Har du spørgsmål?
Vil du vide mere om, hvordan I kan overholde de nye regler med ProMark, er du velkommen til at kontakte os. Vi er klar til at vise vores løsning frem og til en snak om, hvordan vi kan gøre processen så enkel som mulig.
Du kan booke en demo her.