Fortino Capital investerer i ProMark og sætter skub i ambitiøse vækstplaner i Europa
28 jun 2024

Målet er at udvikle ProMark fra at være en førende spiller i Norden til at blive en Europæisk udfordrer.

KØBENHAVN, 28. JUNI 2024 – Fortino Capital, en europæisk vækstinvestor i B2B softwarevirksomheder, opkøber og investerer i ProMark, en førende dansk leverandør af cloudbaseret Workforce Management-software. Målet er at udvikle ProMark fra at være en førende spiller i Norden til at blive en Europæisk udfordrer.

ProMark hjælper virksomheder med tidsregistrering, fraværshåndtering, aktivitetsrapportering og medarbejderplanlægning via en cloudbaseret Workforce Management-softwareløsning. Virksomheden servicerer i dag over 400 kunder i mere end 20 lande. Over 300.000 medarbejdere bruger dagligt virksomhedens software-as-a-service løsning.

Med Fortino Capital ombord er ambitionen at gå fra at være en nordisk markedsleder til at blive en europæisk leverandør af cloudbaseret Workforce Management-software. Fokus vil være på mellemstore og store kunder inden for produktion og service.

Fortino Capital er en erfaren europæisk investor, hvilket gør dem til det perfekte match til at sikre vores fortsatte succes. I de seneste år har vi leveret en stabil vækst og opnået en position som markedsleder inden for Workforce Management i Norden. Med Fortino Capital som katalysator vil vi accelerere vores internationale ekspansion og blive en europæisk udfordrer. Fortino Capital har mange succesfulde B2B SaaS-virksomheder i deres portefølje. Dermed har de også den nødvendige viden og kompetencer til at understøtte og udbygge vores fortsatte vækstrejse gennem investeringer i vores løsninger, organisation og nye markeder.

Torkel Olrik, CEO i ProMark

ProMarks evne til at hjælpe kunder på meget komplekse arbejdsmarkeder er en af de vigtigste ingredienser i deres succes. Vi forventer, at udbredelsen af avancerede Workforce Management-løsninger vil være betydeligt større i produktionsindustrien end i andre brancher. Med sit udbud af unikt specialiserede løsninger er ProMark godt positioneret til at etablere og fastholde en markedsledende position i Europa. Vi er begejstrede for denne investering og ser frem til at støtte ledelsen på deres lovende vækstrejse.

Philipp Remy, Partner i Fortino Capital

Nordiske rødder med en klar vision

ProMark blev grundlagt i 1981 med en vision om at understøtte mellemstore og store virksomheder i at øge produktiviteten og rentabiliteten. Det skulle gøres ved at sikre korrekte data i realtid og overholdelse af arbejdsmarkedsregler, samtidig med at medarbejdernes engagement blev forbedret. I de senere år er denne vision intensiveret gennem en komplet cloudbaseret Workforce Management-platform, hvor kunderne kan spore medarbejdernes arbejdstid, håndtere fravær, planlægge og styre projekt- og produktionsaktiviteter.

Med 40 års indgående erfaring med arbejdsmarkedet i Norden, som er underlagt nogle af de mest komplekse arbejdstidsregler i verden, har ProMark en unik position og teknisk know-how til at støtte organisationer over hele Europa – uanset niveauet af kompleksitet.

Torkel Olrik, CEO i ProMark

Om Fortino Capital
Fortino Capital er et europæisk investeringsselskab med fokus på hurtigt voksende B2B-softwareløsninger. De administrerer to private equity-vækstfonde og to venturekapitalfonde. Med kontorer i Belgien, Holland og Tyskland støtter Fortino Capital ekstraordinære og ambitiøse iværksættere i hele Europa. Fortino Capitals private equity-vækstportefølje omfatter Cerrix (NL), Addactis (BE), VanRoey (BE), BizzMine (BE), MobileXpense (BE), Efficy CRM (BE), Tenzinger (NL), SpeakUp (NL), Cenosco (NL), Maxxton (NL) og Bonitasoft (FR). Fortino Capitals venturekapitalportefølje omfatter Vertuoza (BE), TechWolf (BE), Zaion (FR), Salonkee (LUX), Sides (DE), D2X (NL), Altura (NL), Billy Grace (NL), Peers (DE) og Kosli (NO). Læs mere på www.fortinocapital.com.

Om ProMark
ProMark er en førende leverandør af cloudbaserede Workforce Management-løsninger. Med avanceret funktionalitet til tidsregistrering, fraværshåndtering, bemandingsplanlægning og styring af projekt- og produktionsaktiviteter hjælper vores alt-i-en-løsning nogle af de største nordiske brands med at maksimere medarbejdernes engagement, produktivitet og rentabilitet. ProMark har mere end 85 ansatte og har hovedkontor i Danmark med datterselskaber i Sverige, Norge, Storbritannien og Rumænien. Læs mere på www.promark365.com.

Kontakt
Torkel Olrik
CEO, ProMark
tol@promark365.com
+45 23 24 26 60

Evelyne Nieuwland
Press Officer Fortino Capital
press@fortinocapital.com
+32 478 82 85 63