ProMark omtalt i markedsguide fra Gartner for tredje år i træk
12 sep 2018

Gartner har for nylig offentliggjort en opdateret version af deres Market Guide for Workforce Management Applications. Igen i år er vi omtalt med vores ProMark-løsning.

Gartner har netop offentliggjort en opdateret version af deres Market Guide for Workforce Management Applications.

2018-versionen giver et overblik over 16 repræsentative leverandører og beskriver løsningernes funktionalitet, geografiske lokalisering, nyeste udviklingsområder samt partnerskaber og integrationer. Guiden kan derfor være en stor hjælp for virksomheder, der skal navigere i landskabet af Workforce Management-løsninger og identificere potentielle leverandører.

Mark Information er for tredje år i træk omtalt i guiden med vores ProMark-løsning.

Vi er stolte af igen at være omtalt i Gartners nye markedsguide, siger Torkel Olrik, CEO i ProMark. Vi oplever, at det er en vigtig anerkendelse af vores arbejde og evne til at tilbyde en moderne Workforce Management-løsning, der hjælper virksomheder med at optimere deres processer og opnå besparelser.

ProMark – en fremtidssikker løsning

Vores filosofi er, at ProMark skal være der, hvor brugeren er, og facilitere nem og ubesværet registrering af data.

Vi investerer kontinuerligt i udviklingen af ProMark for at understøtte forretningsprocesserne i mellemstore og store virksomheder bedst muligt. I de senere år har vi fokuseret på cloudificering, mobilitet og selvbetjening, som kan være afgørende parametre, når virksomheder står over for at skulle vælge den optimale Workforce Management-løsning, fortsætter Torkel Olrik.

Integration med andre forretningssystemer som fx ERP, HR og løn – og dermed udveksling af data – er et andet vigtigt fokusområde for os, og vi vil inden længe offentliggøre spændende nyheder på dette område, slutter Torkel Olrik.


Gartner, Market Guide for Workforce Management Applications, 23 August 2018
Gartner does not endorse any vendor, product or service depicted in its research publications, and does not advise technology users to select only those vendors with the highest ratings or other designation. Gartner research publications consist of the opinions of Gartner’s research organization and should not be construed as statements of fact. Gartner disclaims all warranties, expressed or implied, with respect to this research, including any warranties of merchantability or fitness for a particular purpose.